Er en boxer ulovlig

Det påhviler Rigspolitiet at anerkende, at det primært er de lokale politidistrikter, der foretager den indledende bedømmelse af, om en hundeejer har præsenteret tilstrækkelig dokumentation for, at deres hund stammer fra en specifik race, der ikke er omfattet af forbuddet, og herunder særligt den amerikanske bully-type, der ofte omtales som Holly Bully eller lignende.

Ifølge Rigspolitiets fortolkning af hundelovens § 1 a, stk. 1, er det ikke tilstrækkeligt for ejeren blot at påstå, at hunden tilhører den amerikanske bully-race; derimod kræves der konkret dokumentation, eksempelvis i form af en autentisk stamtavle udstedt af en anerkendt organisation, selvom denne specifikke race ikke er registreret under Fédération Cynologique Internationale (FCI).

Selvom en sådan stamtavle fra en troværdig kilde - som for eksempel Den Europæiske Bully Kennelklub (EBKC) - vil have betydelig vægt i vurderingen, understreges det, at den amerikanske bully ikke er officielt godkendt af FCI. Skulle hundeejeren være uenig i politiets afgørelse, eksisterer der mulighed for at indbringe sagen for enten det nationale politi eller domstolene.

På baggrund af Rigspolitiets retningslinjer kan den amerikanske bully betragtes som en selvstændig race i henhold til hundelovens bestemmelser, og da den ikke er opført på listen over forbudte racer i lovens første afsnit, bør en velunderbygget dokumentation føre til, at hunden ikke underlægges restriktioner. Det er afgørende, at hundeejeren sikrer sig en original stamtavle fra en anerkendt organisation, hvor avlsarbejdet følger principper, der svarer til FCIs standarder, og at stamtavlen ikke afslører indblanding af racer, der er omfattet af forbuddet.

Rigspolitiet vurderer, at en hund anses for at være en ulovlig krydsning, hvis den nedstammer fra en eller flere af de racer, der er anført på forbudslisten, medmindre krydsningen i sig selv kan defineres som en etableret race i lovens forstand. Fødevarestyrelsen har i en udtalelse henvist til, at Den Europæiske Bully Kennelklubs egne retningslinjer - som fremgår af deres officielle hjemmeside - indeholder racestandarder, der tilsyneladende er udformet for at skelne denne hundetype fra andre.

Ydermere har Fødevarestyrelsen peget på justitsministerens svar til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om hundeforbud, hvor det blev diskuteret, hvilke kriterier der skal til for at anerkende en race. Fødevarestyrelsen har informeret Rigspolitiet om, at hundelovens nuværende formulering ikke entydigt klargør, hvilket racebegreb loven bygger på, selv når der er tale om en hund med en veldefineret racetilhørsforhold, og at det derfor ikke nødvendigvis kan udledes, at en race udelukkende kan eksistere, hvis den er anerkendt af FCI.

Fødevarestyrelsen har dog præciseret, at hvis andre kennelklubber eller organisationer opdrætter hunde efter kriterier, der er sammenlignelige med FCIs, kan de resulterende populationer godt kvalificere sig som racer i henhold til hundelovens definition. Rigspolitiet fastholder, at en hund betragtes som en ulovlig blanding, hvis den er et resultat af avl mellem en eller flere af de forbudte racer, medmindre denne blanding i sig selv opfylder betingelserne for at blive anerkendt som en selvstændig race.

Justitsministeren har i den forbindelse henvist til FCIs udtalelser om, hvornår en given race kan anses for at være etableret, mens Fødevarestyrelsen har suppleret med, at en race generelt kan defineres som en undergruppe inden for en dyreart, hvis medlemmer deler særlige fællestræk, der adskiller dem fra andre grupper inden for samme art.