Er første måneds husleje med i indskud
Når man indleder en lejeaftale og skal til at bosætte sig i en ny bolig, er det fuldt ud lovligt for udlejeren at anmode om en økonomisk garanti fra lejerens side, og denne artikel vil belyse de konkrete rammer for, hvor stort et beløb udlejeren kan kræve, hvad disse midler præcist dækker over, samt under hvilke betingelser og tidspunkter lejer har ret til at modtage depositummet tilbage.
Ved selve indflytningen har udlejeren lovhjemmel til at opkræve et beløb, der samlet set kan udgøre op til syv måneders husleje, idet dette inkluderer op til tre måneders forudbetalt leje, op til tre måneders depositum samt betaling for den første måneds husleje, og disse vilkår er klart defineret i lejelovgivningen, således at begge parter er beskyttet.
For så vidt angår den forudbetalte husleje, har udlejeren mulighed for at kræve et beløb, der svarer til op til tre måneders leje, og dette beløb fungerer som en økonomisk buffer, der sikrer, at udlejeren modtager lejeindtægter i den periode, hvor lejer har opsagt lejemålet, og som ifølge loven højst kan strække sig over tre måneder. Det er dog helt op til udlejeren at afgøre, om der skal betales en, to, tre måneders leje forud, eller om dette krav helt udelades.
I tilfælde af, at lejer forlader boligen før udløbet af opsigelsesperioden, påhviler det udlejeren at gøre en aktiv indsats for at finde en ny lejer til ejendommen, og hvis dette lykkes, har den oprindelige lejer fuld ret til at få den forudbetalte husleje refunderet for den periode, hvor boligen står lejet ud til en ny beboer.
Tilsvarende gælder det, at hvis udlejeren har mulighed for at genudleje boligen i opsigelsesperioden, men vælger ikke at gøre det, så har lejer stadig krav på at få den forudbetalte leje tilbage for den tidsperiode, hvor boligen potentielt kunne have været udlejet, hvilket sikrer lejer mod unødvendige økonomiske tab. Ligesom med den forudbetalte leje kan udlejeren også kræve et depositum, der højst må svare til tre måneders husleje, og det er netop dette depositum, der ofte er kilde til uenigheder mellem lejer og udlejer, især når det kommer til spørgsmålet om, hvilke udgifter udlejeren lovligt kan dække ved at trække fra depositummet.
Formålet med depositummet er at fungere som en økonomisk sikkerhed for udlejeren, således at eventuelle reparationer eller malerarbejde kan finansieres, når lejer flytter ud. Hvis der for eksempel er behov for at male værelserne, eller hvis udlejeren vurderer, at lejemålet ikke er blevet efterladt i en tilstrækkelig ren stand, kan udlejeren dække disse omkostninger ved at fratrække beløbet fra depositummet.
Skulle det vise sig, at omkostningerne ved istandsættelse overstiger det indbetalte depositum, har udlejeren stadig ret til at kræve det resterende beløb dækket af lejer, da depositummet ikke sætter nogen øvre grænse for, hvor omfattende istandsættelsen må være. Når det kommer til tilbagebetaling af depositummet, har lejeloven ikke fastsat nogen specifik tidsfrist for, hvornår udlejeren skal returnere beløbet til lejer.
Dog er udlejeren forpligtet til at tilbagebetale depositummet, så snart der foreligger en endelig opgørelse over, hvor stort et beløb der skal refunderes, eller om lejer eventuelt skylder yderligere beløb som følge af skader på boligen. Det er udlejers ansvar at udarbejde en detaljeret oversigt over de udgifter, der er afholdt i forbindelse med istandsættelsen, og som er dækket af depositummet, og denne opgørelse skal fremsendes til lejer, så denne kan få indsigt i, hvordan pengene er blevet anvendt.
Selvom lejeloven ikke præcist angiver, hvor lang tid udlejeren må bruge på at afregne og tilbagebetale eventuelle overskydende midler, er det almindeligt, at processen tager mellem en og halvanden måned, afhængigt af omfanget af de nødvendige reparationer og andre istandsættelsesopgaver, der skal udføres i boligen efter fraflytning.