Er honorar skattefri

Spørgsmålet om kompensation til kontaktpersonen samt andre tillidsvalgte i menighedsrådet rejser ofte tvivl om, hvornår der kan ydes økonomisk vederlag, og under hvilke betingelser dette er muligt. Ifølge de gældende regler i menighedsrådslovgivningen er det udelukkende en snæver kreds af personer - nemlig formanden, kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen - der overhovedet har ret til at modtage honorar for deres indsats, mens andre frivillige principielt ikke kan honoreres.

En hyppig misforståelse drejer sig om, om det er tilladt at kombinere honorar og skattefri godtgørelse for den samme rolle, eksempelvis som formand, men dette er absolut ikke tilladt, da lovgivningen klart adskiller de to former for kompensation. Når det kommer til honorarets omfang, fastsætter menighedsrådslovens § 8, stk. 2, sammen med § 9, stk. 1, at der ikke eksisterer en lovbestemt maksimalgrænse, hvilket betyder, at beløbets størrelse i princippet kan fastsættes frit.

Alligevel har en række provstier udarbejdet retningslinjer og anbefalede beløbsrammer, som kan findes på deres respektive hjemmesider, og det anbefales kraftigt at indhente disse oplysninger hos det lokale provsti, før der træffes beslutning i menighedsrådet, da enhver honorarudbetaling kræver efterfølgende godkendelse fra provstiudvalget for at være gyldig.

På den anden side findes der mulighed for at udbetale en skattefri godtgørelse, som er opdelt i to kategorier: dækning af omkostninger til kommunikation såsom telefon og internet (jf. § 3) samt erstatning for administrative udgifter, herunder kontorartikler og porto. For at kunne udnytte denne mulighed skal to centrale betingelser være opfyldt: For det første skal godtgørelsen udelukkende dække dokumenterede udgifter, der er direkte knyttet til arbejdet i menighedsrådet, og for det andet må beløbene ikke overstige de officielt fastsatte satser.

Derudover skal der foreligge en konkret og arbejdsrelateret begrundelse for udbetalingen, og det påhviler menighedsrådet at kunne påvise, at modtageren faktisk har afholdt de pågældende udgifter. Satserne for skattefri godtgørelse er præcist definerede: For kontorhold er det maksimale beløb 1. 000 kroner årligt, og selvom der skulle være flere udgiftsposter, må den samlede skattefrie godtgørelse ikke overstige dette loft.

I modsætning til honorarer behøver skattefrie godtgørelser ikke godkendelse fra provstiudvalget, men det er værd at bemærke, at provstiudvalget kan anmode om en redegørelse for, hvordan beløbene er fastsat, hvis der opstår tvivl. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at modtage både honorar og skattefri godtgørelse samtidigt, da skattefriheden netop forudsætter, at modtageren ikke får anden økonomisk kompensation fra menighedsrådet.

Med andre ord kan man eksempelvis ikke modtage honorar som kontaktperson og samtidig få skattefri godtgørelse som formand for præstegårdsudvalget. Kirkeministeriet har i den forbindelse præciseret, at skattefri godtgørelse kun kan udbetales, hvis der er en rimelig forventning om, at udgifterne svarer til det udbetalte beløb, ellers risikerer man, at godtgørelsen vil blive betragtet som skattepligtigt honorar.

Groft sagt kan man opfatte det sådan, at honorar er en betaling for udført arbejde, mens skattefri godtgørelse er en refusion af dokumenterede udlæg, som man har haft i forbindelse med sit frivillige engagement. For yderligere information kan man henvise til den relevante lovgivning, som omfatter de nævnte bestemmelser.