Er en mus en planteæder

Tine Nielsen, der er uddannet arkitekt med MAA-titel og besidder omfattende ekspertise inden for arkitektur, bygningsreglementer samt den lovgivning, der regulerer boliger, fungerer desuden som brevkasseredaktør for den populære spalte Spørg Bolius, hvor hun deler ud af sin specialviden. Når man er ejer af en have, kan man stå over for den ubehagelige situation, at en lang række forskellige dyr begynder at grave sig frem gennem græsplænen - alt fra muldvarpe og rotter til mus og mosegrise kan være skyld i de irriterende jordhobe.

For at identificere, hvilken art der er tale om, kan man undersøge hullernes dimensioner eller eventuelt få øje på dyret selv, når det opholder sig over jordoverfladen. Endvidere kan fugle efterlade små fordybninger i plænen under deres jagtture efter larver, biller og orme, og disse huller er som regel kun få centimeter dybe. Imidlertid kan større fuglearter som krager, skader og råger forårsage betydelige skader på græsarealer, når de ledsager deres fødesøgning med intensiv gravning.

Større åbninger i jorden, der ikke er omgivet af opskrabet jord som ved muldvarpeskud, kan indikere tilstedeværelsen af rotter, og hvis man har mistanke om, at disse skadedyr har slået sig ned i haven, er man forpligtet til at kontakte den lokale kommune for at få professionel hjælp. Indtil kommunen reagerer, findes der dog flere forebyggende foranstaltninger, man selv kan iværksætte - yderligere oplysninger kan findes via det tilknyttede link.

Rotter har en tendens til at dukke op i boliger og etageejendomme efter kraftige regnskyl og oversvømmelser, da de i sådanne situationer skylles ud af kloaksystemet og derfor desperat søger nye levesteder. Ligeledes søger de ind mod beboelsesområder efter de første frostnætter i oktober, hvor de ledsager kulden med et ønske om varme og ly. Det kan være en udfordring at skelne mellem mosegrise og muldvarpe, da begge arter tilbringer det meste af deres liv under jordoverfladen i et komplekst system af sammenflettede gange og tunneler, og når de bevæger sig opad, efterlader de karakteristiske jordskud i græsplænen.

Ydermere kompliceres identifikationen af, at de to dyr undertiden benytter hinandens forladte gangsystemer. På trods af lighederne findes der dog markante forskelle mellem de to. Mosegrisens jordskud er generelt mindre end muldvarpens og er desuden mere uregelmæssigt placeret på overfladen. I sommermånederne bliver forskellene endnu tydeligere, idet mosegrisen sjældent graver lige så dybt som muldvarpen, selvom den faktisk er i stand til at etablere gangsystemer ned til tre meters dybde - en betydelig kontrast til muldvarpens mere overfladiske aktiviteter.

Muldvarpen, der primært ernærer sig af regnorme og insekter, efterlader ikke bidemærker på planter, mens mosegrisen, som er en udpræget planteæder, kan forårsage skader på grønne plantedele og rødder. Et andet kendetegn er, at mosegrisen skaber talrige åbne huller med en mindre diameter, hvorimod muldvarpen typisk kun kommer til overfladen om natten via et muldvarpeskud, som den som regel lukker igen, når den vender tilbage til undergrunden.

Hvis man i sommerperioden observerer åbne huller mellem jordskuddene, er det derfor sandsynligvis mosegrisen, der er aktiv, da den på dette tidspunkt lever af de grønne dele af planterne over jorden. Muldvarpen undgår at æde planter, og hvis man derfor opdager gnavskader på lavtvoksende vegetation eller rødder i kombination med gangsystemer og jordskud, er det et klart tegn på, at mosegrisen har besøgt haven.

Hvad angår mus, så opholder den lyse variant af husmusen sig typisk udendørs i perioden fra april til september, mens den mørke husmus foretrækker at holde til indendørs hele året. I haven vil det normalt være den lyse husmus, man støder på, da den primært lever i haver og parker, men hvis den får adgang til boligen, kan den nemt etablere sig og formere sig der året rundt.

Særlig opmærksomhed bør man være fra midten af august til begyndelsen af september, da de køligere nattetemperaturer får musene til at søge indendørs for at finde varme. Indholdet i denne artikel er neutralt og baseret på velunderbyggede fakta, og det opdateres løbende for at sikre nøjagtighed. Blandt bidragyderne finder man Tine Nielsen, der som fagekspert står bag den præsenterede viden.

Til slut opfordres læserne til at vurdere, hvor sandsynligt det er, at de ville anbefale Bolius til andre, ved at afgive en karakter på en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver minimal sandsynlighed og 10 maksimum.