Er energidrikke farlige for børn

Forbruget af energistimulerende drikkevarer fortsætter med at stige markant, og på Bispebjerg Hospitals Giftlinje observerer de en tydelig tendens til, at især børn og unge indtager større mængder, hvilket medfører en stigning i bekymrende henvendelser fra unge, der oplever ubehagelige bivirkninger, som Jyllands-Posten har dokumenteret. Marta Axelstad Petersen, der gennem en længere periode har forsket i de negative konsekvenser af energidrikke på organismen, understreger, at selv små doser kan have en betydelig indvirkning på børn, da deres kroppe er særligt følsomme over for stimulansen, hvilket ofte resulterer i symptomer som indeslutningsfølelse og angst, selv ved minimalt koffeinindtag, som hun nævner i et interview med TV2.

For eksempel indeholder en lille dåse Red Bull, som er en af de mest udbredte energidrikke på markedet, ikke mindre end 80 milligram koffein, hvilket betyder, at et barn skal veje mindst 32 kilogram for at kunne tolerere indtagelsen af hele dåsen, forudsat at dette er det samlede daglige koffeinindtag, da koffein også findes i andre almindelige produkter såsom te og sodavand. Energidrikkens indflydelse på hjernens funktioner er markant, idet de forskellige mærker generelt deler de samme grundlæggende ingredienser, hvor koffeinen udgør den primære kilde til den opkvikkende effekt, forklarer Marta Axelstad Petersen, der tillige påpeger, at kroppen som følge heraf begynder at producere større mængder adrenalin.

Ud over koffein indeholder disse drikkevarer desuden betydelige mængder sukker samt de to kemiske forbindelser taurin og glucuronolacton. Når spørgsmålet rejses om, hvorvidt energidrikke udgør en risiko for børn, er Marta Axelstad Petersens holdning klart afvisende, idet hun ikke ser nogen berettigelse i, at børn overhovedet indtager sådanne produkter, og selvom der findes visse indicier på, at koffein potentielt kan reducere sandsynligheden for at udvikle type 2-diabetes og Parkinsons sygdom, gælder dette udelukkende for kaffe, da energidrikke endnu ikke har været på markedet i tilstrækkelig lang tid til, at man kan drage endelige konklusioner om deres langsigtede virkninger.

Koffeinens virkningsmekanismer i kroppen er komplekse og involverer direkte påvirkning af hjernens kemi. I hjernen dannes adenosin, et centralt signalstof, også betegnet som en neurotransmitter, der spiller en afgørende rolle i kommunikationen mellem nervecellerne. Når adenosin binder sig til specifikke receptorer i hjernen, kaldet adenosinreceptorer, resulterer det i en dæmpning af nervecellernes aktivitet, hvilket forstærker følelsen af træthed.

Koffeinmolekylet har en strukturel lighed med adenosin, hvilket gør, at det ligeledes binder sig til adenosinreceptorerne, hvorved det effektivt blokerer for adenosins naturlige virkning. I modsætning til adenosin hæmmer koffein dog ikke nerveaktiviteten, men stimulerer tværtimod hjernecellernes funktion, hvilket fører til en øget aktivitet. Denne forhøjede nervecelleaktivitet registreres af hypofysen, der er hjernens centrale reguleringsorgan for hormonbalancen, og som reaktion herpå udsender hypofysen signaler til binyrerne om at øge produktionen af adrenalin, også kendt som kroppens kamp- eller flugthormon.

Den forøgede mængde adrenalin påvirker centralnervesystemet ved at skærpe opmærksomheden og årvågenheden, samtidig med at blodkarrene trækker sig sammen, hvilket medfører en stigning i både puls og blodtryk. Derudover fremmer koffein frigivelsen af dopamin, et andet vigtigt signalstof i hjernen. Undersøgelser tyder på, at et moderat indtag af kaffe kan have en forebyggende effekt mod udviklingen af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom, og muligvis også over for Alzheimers sygdom samt visse kræftformer.