Er farmor og bedstemor det samme

Åh, så er der altså opstået en lille uoverensstemmelse i det ellers fredelige hjem, for nu handler det om titler og traditioner, som pludselig er blevet et stridspunkt, og det kan jo virke lidt absurd, når man tænker over det, men her er vi altså: Min kære halvdel og jeg er uenige om, hvordan vi skal omtale vores forældre i deres nye roller som bedsteforældre, for ifølge min opfattelse har Alfred - vores fælles barn - allerede tre bedsteforældre, som naturligt går under betegnelserne farfar, mormor og morfar, og det burde vel være tilstrækkeligt, men min partner insisterer på, at hans far skal have den ærefulde titel bessefar, fordi det ifølge ham lyder så uendeligt hyggeligt og varmt, og når nu mine forældre allerede er blevet tildelt mormor og morfar, så er der jo plads til endnu en "bedste"-variant, men det er netop dét, der irriterer mig, for det er jo ikke mine forældre, der skal diktere, hvad de andre skal kaldes, men jeg ved godtnok, at de vil synes, det er mærkeligt, at farfaren pludselig opgraderes til "bedste" og dermed implicit degraderer dem til en slags andenrangs-bedsteforældre, og ærligt talt synes jeg, det er fuldstændig meningsløst at diskutere, for hvis jeg fra begyndelsen havde besluttet, at mine forældre skulle være bedstemor og bedstefar, så var min kærestes far automatisk blevet til farfar, og det havde sikkert ikke affødt den mindste protest fra nogen af parterne, men nu er vi havnet i en situation, hvor ligestillingen pludselig er blevet et stridstema, og det hele er løbet af sporet, og jeg er klar over, at det i bund og grund handler om følelser og symbolik, for det er jo ikke, som om min kære mener, at hans far er mere bedstefar end de andre, nej, det er udelukkende fordi ordet bessefar har en særlig klang for ham, men jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være mere hyggeligt end farfar, for det er jo det, jeg selv er vokset op med: en farfar, en farmor og en mormor - en klassisk og overskuelig konstellation, mens min kære derimod har haft en blanding af farfar, farmor, bedstefar og bedstemor, og det har jeg altid fundet lidt kaotisk og unødvendigt kompliceret, men nu spørger jeg jer andre: Hvordan håndterer I det derhjemme, og hvad ville I anbefale mig at gøre i denne situation?

Marie Anonym Wow, så mange indlæg og perspektiver - det har virkelig fået mig til at reflektere, og jeg indser, at jeg nok skal trække vejret dybt og slappe af, for der er jo ingen grund til at lade denne her lille ordstrid eskalere til noget større, og hvis min mor måske bliver lidt skuffet over valget, så må hun jo nok komme over det med tiden, for det er jo underligt at læse alle jeres svar og se, hvor forskelligt I gør det - nogle har en hel blanding af titler, andre holder fast i de klassiske, og de fleste synes nok, at jeg gør det til et større problem, end det egentlig er, men det er bare fordi, jeg ikke vil såre nogen, og måske overanalyser jeg det hele, men tak for alle jeres input, det har virkelig hjulpet.

Min søster skabte i øvrigt total forvirring, da hun pludselig begyndte at kalde sin svigermor og svigerfar for bedste - ingen anede, hvem hun henviser til, og det blev et helt nummer at afkode. Hos os er det blevet til mormor, morfar, oma og opa, hvor de to sidste er mine svigerforældre, der stammer fra Holland, og selvom nogle måske synes, det lyder lidt fremmed, så er det i det mindste klart og entydigt, til gengæld har jeg altid rodet faster og moster sammen, for det er bare ikke noget, jeg nogensinde har fået styr på.

Min hund, en beagle, har aldrig været særlig god til familieterminologi, så den er ligeglad, men da min søster fik børn, foreslog jeg, at vores forældre skulle være mormor og morfar, og det viste sig, at de selv foretrak disse titler, mens min kærestes forældre gerne ville være bedsteforældre, og det er jo deres ret - det er trods alt deres relation til børnene, og hvis de synes, det er fint, at der opstår tvivl om, hvem der er hvem, når børnene bliver ældre og skal forklare det for andre, så må de jo stå ved det, for det er ikke mit ansvar, personligt foretrækker jeg dog de mere traditionelle titler, for de har en varme og en identitet, som bedsteforældre ikke helt formår at indfange for mig, og den der påstand om, at bedsteforældre skulle være de bedste forældre, det har jeg aldrig kunnet relatere til, og det kommer jeg heller ikke til.