Er flaskebørn mere syge

Når man står over for valget mellem at amme eller give sit nyfødte barn ernæring via sutteflaske, kan der være utallige overvejelser, der spiller ind, og det er vigtigt at være velinformeret, uanset om beslutningen er frivillig eller nødvendig, for at sikre, at barnet får den bedst mulige start på livet, og at man som forælder føler sig tryg ved sin tilgang. Uanset om man af praktiske, medicinske eller personlige årsager vælger sutteflasken som hoved- eller supplementær ernæringsform, er der en række essentielle aspekter, man bør sætte sig ind i for at optimere både barnets trivsel og ens egen ro i hverdagen.

Det handler ikke kun om at finde den rette erstatning for modermælk, men også om at skabe en nærhed og rutine, der minder om den intimitet, amning ofte byder på. Når man skal i gang med at give sutteflaske, er det en god idé at placere barnet i en position, der efterligner ammestillingen, således at der opstår en naturlig kontakt mellem forælder og barn, hvilket både fremmer tryghed og fordøjelse.

Det anbefales at indlægge små afbrydelser under måltidet, så barnet har mulighed for at bøvse luft, hvilket kan forhindre ubehag og reducere risikoen for mellemørebetændelse, som kan opstå, hvis barnet ligger for vandret under indtagelsen. Disse pauser kan også udnyttes til at etablere en dialog med barnet gennem blid samtale eller pludren, hvilket styrker den følelsesmæssige binding.

Skulle man have valgt at erstatte amning helt, er det nødvendigt at investere i en kvalitetsmælkserstatning, der er tilpasset barnets alder og eventuelle særlige behov, såsom allergivenlige varianter, som dog først bør introduceres efter konsultation med en sundhedsprofessionel og typisk ikke før barnet er fyldt fire måneder. Mængden af mælk barnet har brug for, stiger naturligvis i takt med, at det vokser og udvikler sig, og det er afgørende at følge anvisningerne på produktet for at sikre korrekt dosering.

Restmælk, der ikke indtages, skal kasseres med det samme, da bakterier trives i modermælkserstatning, og det derfor er risikabelt at opbevare den ved stuetemperatur. På de fleste fødeafdelinger og hospitaler er der adgang til ekspertise fra jordemødre eller sygeplejersker, der kan guide nye forældre i både amning og flaskeernæring, og det er en god idé at udnytte denne ressource, især når man skal give barnet flaske for første gang, hvilket ideelt set bør ske inden for de første timer efter fødslen, ligesom det første ammeforsøg.

Typisk vil barnet få omkring 30-60 milliliter ved denne første fodring. Eksperter som ammekonsulent Ragnhild Måstrup fra Rigshospitalet understreger vigtigheden af, at forældre træffer deres valg på et oplyst grundlag frem for at lade sig lede af udbredte misforståelser, da det kan være udfordrende at genoptage amning, hvis man først har valgt at droppe det. Selvom modermælk indeholder unikke antistoffer, der styrker barnets immunforsvar på en måde, som mælkserstatning ikke kan matche, er sidstnævnte stadig det foretrukne alternativ, hvis amning ikke er en mulighed.

I en dansk kontekst er der ikke de samme sundhedsmæssige risici forbundet med flaskeernæring som i udviklingslande, selvom statistikker viser, at ammede børn i Danmark generelt har færre indlæggelser end dem, der får flaske. For yderligere støtte og vejledning kan man altid henvende sig til sundhedspersonale på fødeafdelingen eller ens lokale sundhedsplejerske, der begge har omfattende erfaring med at rådgive om både amning og flaskegivning.

Der findes desuden en lang række informationsmaterialer, herunder pjecer og bøger, der kan downloades eller købes online, og som kan tjene som nyttige redskaber i den indledende fase. Et eksempel er en specifik pjece, der kan tilgås via et link, eller en bog, der koster 175,75 kroner og dykker ned i emnets kompleksitet.