Er frugt basisk

Når kroppens pH-værdi ligger mellem 7 og 7,5, indikerer det en let basisk tilstand, hvilket anses for at være den ideelle balance for organismens optimale funktion, og denne balance måles ved hjælp af syre-base-forholdet, der udtrykkes gennem pH-skalaen, hvor værdier under 7 betegnes som sure, mens værdier over 7 karakteriseres som basiske, og jo længere væk fra 7, jo mere udtalt bliver henholdsvis surhedsgraden eller basiskheden.

Det er ikke selve smagen af maden, der afgør dens pH-påvirkning, men derimod dens mineralske sammensætning, idet fødevarer med højt indhold af svovl og fosfor - såsom kød, fisk, æg og mejeriprodukter - bidrager til en syredannende effekt, mens fødevarer rige på kalk, kalium, natrium, magnesium og mangan, som primært findes i frugt og grøntsager, fremmer en basisk reaktion; desuden eksisterer der neutrale fødevarer som mælk, koldpressede vegetabilske olier, mandler, forspirede kornprodukter, hirse og boghvede, der hverken skifter balancen mod surhed eller basiskhed.

Under fordøjelsesprocessen spiller mavesyren en afgørende rolle, da dens lave pH-værdi - altså høj surhedsgrad - er essentiel for nedbrydningen af proteinrige fødevarer som kød, men hvis mavesyren er for svag, kan proteinerne blive utilstrækkeligt fordøjet, især hvis der samtidig indtages store mængder basisk mad, der modvirker syren; herefter neutraliseres det sure indhold fra maven af galden og bugspytkirtlens basiske sekreter i tolvfingertarmen, så tarmmiljøet opnår en neutral pH-værdi, hvilket er en forudsætning for optimal optagelse af næringsstoffer.

For at opretholde en stabil indre balance stræber kroppen efter at holde blodets pH-værdi mellem 7,35 og 7,45, hvilket opnås gennem komplekse kemiske justeringer mellem celleindholdet og den omgivende væske samt via regulering af kuldioxidniveauerne - der omdannes til bicarbonat - og dette kan yderligere finjusteres gennem åndedrætshastigheden, da hurtig eller langsom vejrtrækning påvirker udskillelsen af kuldioxid.

Nyrerne spiller også en central rolle i denne proces, idet de kan udskille eller genabsorbere syrer og baser for at stabilisere blodets pH. Hvis balancen tipper mod for høj surhed - en tilstand kaldet metabolisk acidose - kan det skyldes overproduktion af syrer som mælkesyre eller ketoner, tab af bicarbonat (f. eks. ved diarré) eller akkumulering af syrer på grund af nedsat nyrefunktion, hvilket kan medføre accelereret åndedræt, hjertearytmier og nedsat bevidsthedsniveau, som det ses ved ukontrolleret diabetes hos børn.

Omvendt kan en for basisk tilstand - alkalose - opstå, hvis åndedrættet er for overfladisk og kuldioxid ophobes, eller hvis kroppen mister syre, typisk saltsyre ved gentagne opkastninger, og selvom nyrerne normalt effektivt kan udskille overskydende bicarbonat, kan nyresvigt eller anvendelse af vanddrivende medicin forstyrre denne balance og resultere i en forhøjet pH-værdi.

Selvom kroppens reguleringsmekanismer er yderst komplekse og langtfra udtømmende beskrevet her, har kosten alligevel en afgørende indflydelse på syre-base-balancen, og en kost domineret af syredannende fødevarer - særligt protein- og fedtrige produkter som kød, fisk og oste - kan føre til ophobning af affaldsstoffer i vævene, hvilket øger risikoen for lidelser som gigt og muskelsmerter.

For at opnå en harmonisk fordøjelse og næringsoptagelse bør kosten derfor sammensættes med omtanke for at sikre en afbalanceret syre-base-profil, og selvom emnet er omfattende og kræver yderligere fordybelse, findes der adskillige faglige publikationer, der uddyber disse sammenhænge.